Parkering
Det er KUN tilladt at parkere i de opmærkede båse på p-pladserne, bla. af hensyn til redningskøretøjer (brandbiler, ambulancer o. lign.), renovationskørsel, fejning samt saltning/snerydning.
Det er vigtigt, at alle beboere er opmærksomme på, at vi ikke tillader parkering andre steder end på p-pladserne og at parkering af trailere, campingvogne, biler uden plader osv. IKKE er tilladt i området.
Skrald og storskrald
I Vejle Kommune skal det daglige skrald sorteres i grønne og sorte poser. Hvis du har spørgsmål til hvordan du skal sortere dit affald, kan du søge hjælpe på Vejle Kommunes hjemmeside her.
Dagrenovation tømmes pt. hver anden mandag i de ulige uger. Du kan se hvilke dage der tømmes og printe din egen tømningskalender her.
Stil din skraldespand ud til skel senest kl. 6.00 om morgenen, den dag skraldemanden kommer – eller aftenen før. Håndtaget skal vende frem, så skraldemanden let kan gribe fat i det. Husk at låget skal være helt lukket. Overfyldte skraldespande bliver ikke tømt.
Hvis du ønsker at læse mere om affald og genbrugsstationer i Vejle kommune, så klik her.
Skure
Vores skure er ikke isoleret – hverken i gulv, vægge eller loft.
Det betyder, at det ikke er frostfrit og når vejret er omskifteligt, kan der dannes fugt. Du skal derfor være opmærksom på at opbevaring af møbler, tøj og andre genstande er på eget ansvar.
Vedligeholdelse
Du kan finde praktiske oplysninger vedr. vedligeholdelse af din bolig her.
Kontakter, KUN i nødstilfælde
Ved akut opståede problemer, uden for kontorets åbningstid, kan du kontakte nedenstående firmaer. Dog skal du være opmærksom på, at der ALTID skal indtales en besked på telefonsvareren, hvor du uddyber, hvad der er sket. Såfremt vi ikke bliver orienteret, eller at udbedringen kunne vente til først kommende hverdag, vil vi afvise betalingen af fakturaen og du vil således selv hæfte for beløbet.
Vi har lagt en brugervejledning til gasfyret op på vores hjemmeside. Her kan du finde de mest gængse fejlkoder, og evt. selv foretage diverse foranstaltninger. Du kan finde brugervejledningen her
Ved forsyningsproblemer:
El: NRGi – Tlf.: 87 39 04 04
Gasfyr, rørbrud og vandudstrømning:
Kaj Hansen ApS – Tlf. 75 81 57 44
Problemer med el-installationer:
Stenderup El – Tlf. 30 73 17 27
Kontakt
Kontoret har åbent mandag – torsdag fra 8-12.
Uden for åbningstiden kan du lægge en besked på vores telefonsvarer eller sende en mail til: info@klh-gruppen.dk.
Har du fået nyt navn, mobilnummer eller email?
HUSK at informere kontoret om ændringen. Vi har i akutte tilfælde brug for hurtigt at komme i kontakt med vores lejere.